Som inspiration har vi i Aalborg været på udflugt til Nordjyllands Kunstmuseum og set udstillingen: Kildevæld & kosmos, som er en sanseudstilling for børn. En del af udstillingen er et skibsrum, der er indrettet med et utal af remedier, som sømanden bruger til havs. En meget effektfuld detalje
er, at gulvet i rummet er bygget skævt, så man får en fornemmelse af at blive søsyg, når man kommer ind i rummet. Vi har også været i Frederikshavn og set et skib i deres børnebibliotek. Skibet
hedder Løwendals galej og er bygget af Produktionsskolen. Det har været meget inspirerende
og bekræftende for vores projekt at se de 2 meget forskellige skibe/skibsrum.
Vi har også været i Capella Play til stor morskab og inspiration. De kan og vil noget med leg!!