Hej, jeg hedder Solveig Thomsen og meget glad for, at jeg har fået lov til at lege med i familien ;-) Jeg er ved at afslutte diplomuddannelsen Kulturformidling til børn og unge som blev skudt i gang af Børnekulturens Netværk i 2007 som en forsøgsuddannelse. Det er en uddannelse, der lægger vægt på både teori og praksis, og Musiktidsmaskinen i Randers vil blive udgangspunktet for mit afsluttende projekt.
Jeg har indtil for nylig været ansat som børnekulturkonsulent i Fredericia Kommune, placeret i Pædagogisk Udviklingsafdeling på Fredericia Bibliotek – et job som desværre blev nedlagt pga. økonomi. Jeg er oprindelig uddannet cand. mag. i musik og dansk fra Århus Universitet i 2003. Efter forskellige jobs indenfor undervisning, PR og projektarbejde, havnede jeg i januar 2007 i formidlingsafdelingen ved Den Jyske Opera, hvor mit arbejde i det børnekulturelle felt begyndte. Jeg har et stort tværfagligt børnekulturelt netværk i Århus, Fredericia og landsdækkende, som jeg håber kan være berigende i forhold til projektet.