Vi havde heldigvis mange deltagere på vores 2 temadage i Århus og Roskilde, d. 17 og 19 maj 2010. “Leg på Biblioteket” blev afholdt sammen med Børnebibliotekaren som Playmaker, et projekt der ligesom vores har taget udgangspunkt i Styrelsen for Bibliotek og Mediers rapport ” Fremtidens biblioteksbetjening af børn” og især 4. bud ”Børn leger – på biblioteket”.
Programmet satte fokus på leg, legekultur og legs kulturelle og samfundsmæssige betydning. Samt hvordan vi som bibliotek, og bibliotekarer, skaber plads, rum og mulighed for leg.
Du kan se dagens forskellige oplæg her:
Præsentation af ”Legende familier i biblioteket” og ”Børnebibliotekaren som playmaker”
Ved projektledere Mette Kirkegaard Jensen, Hovedbiblioteket, Århus & Rikke Skuldbøl Jacobsen, Guldborgsund-Bibliotekerne
Legende familier i biblioteket har arbejdet med at skabe koncepter for leg for hele familien i biblioteket. Projektet har afprøvet radikalt nye ideer og samlet viden og resultater herfra som vil blive præsenteret i oplægget.
Bibliotekaren som playmaker har arbejdet med at udvikle bibliotekarens rolle som aktiv facilitator i legende og kreative processer igennem et intensivt kompetenceudviklingsforløb. Ideer og erfaringer vil blive præsenteret i oplægget.
Hvorfor skal man lege på biblioteket?
Ved Stine Liv Johansen, adjunkt, Ph. D. Center for Playware ved DTU/DPU
Med udgangspunkt i projektet Legende familier i biblioteket og rapporten Indsigt i leg: En guide til fremtidens legelandskaber vil Stine Liv Johansen fortælle om legens betydning og præmisser for nutidens børn samt hvilke perspektiver legen kan have på folkebiblioteket, både udfordringer og konsekvenser
Where We Came From, Where We are Going, and How We Get Away With It
Ved Rick Erwin, Director, City Museum, St. Louis, Missouri, USA
City museums 55.000 kvadratmeter er en eklektisk blanding af legeplads, surrealistisk pavillon, og arkitektoniske vidunder lavet af unikke, fundne objekter. Udtænkt af den internationalt anerkendte kunstner Bob Cassilly, blev museet åbnet for besøgende i 1997 til glæde for både unge og gamle i St. Louis. Hør om ideerne bag og den meget specielle måde museet opbygges.