Metoder

Brugerobservationer
I forbindelse med Pulterkammeret blev der lavet brugerobservationer af legeforsker Stine Liv Johansen og af bibliotekets personale. Personalet arbejdede med observationsstudierne ud fra fire forskellige parametre for personalesynlighed: tilsyn, kontakt til brugerne og forskellige grader af oprydning/laden stå til. Det, at systematisere brugerobservationerne ud fra forskellige mål og parametre, giver nogle retningsbestemte formål, da det ellers let kan gå hen og blive et observationsstudie af alt, der måtte ske i Pulterkammeret. Observationerne i Pulterkammeret viste med al tydelighed, at for meget orden og oprydning ødelagde den legende stemning. Folk trak sig simpelthen tilbage. Omvendt, hvis der var alt for meget rod og kaos, skræmte det folk væk i lige så høj grad.

Eksempel på observationsinstruktioner i Pulterkammeret

Brugercentreret design
Brugerinddragelsen i projektet bygger på tanker og teorier fra user-centered design (brugercentreret design). Grundtanken indenfor dette fagområde er, at vi som udviklere i et projekt ikke kan gætte os til brugernes behov. Derimod kan vi få meget værdifulde informationer ved i stedet at inddrage brugerne i udviklingsprojekter, fordi de kan guide os, fortælle os, hvad de har brug for, kan lide og ikke kan lide. Vi kan ikke i projektgruppen forestille os alt dette, da brugernes verden er fundamentalt anderledes end vores.  Derfor inddrages brugerne ikke kun som testpersoner, men inddrages allerede fra idéudviklingsfasen som meddesignere. I Legende Familier i Biblioteket skulle brugerne altså ikke inddrages med henblik på at teste eksisterende produkter, men tværtimod med henblik på at udvikle nye bibliotekskoncepter for familier med børn. Når brugerne på denne måde bliver meddesignere, stiller det store krav til planlægning og valg af metoder, da det ikke er nok at bruge spørgeskemaer. Derfor har det også været et mål i projektet at afprøve, hvilke metoder der er anvendelige, når familier skal inddrages i hele processen.

Inddragelse af brugere er sket på flere forskellige måder og på flere forskellige tidspunkter i processen. De input, der kom fra brugerinddragelsen, har løbende være med til at redefinere og udvikle modeller og koncepter. Den iterative proces er på denne måde en eventdreven proces, der har baseret sig på løbende input fra fx brugerne. Processen kan illustreres som en spiral, hvor forskellige events er med til at drive processen.

Cultural Probes
Cultural Probes giver mulighed for at opleve verden gennem brugernes øjne. Gennem fotografi og dagbøger fortæller brugerne deres egen historie inden for de rammer, proben fastlægger.

▪ Metoden er god til at undersøge brugernes værdier og følelser.

▪ Metoden giver et unikt indblik i brugernes verden.

▪ Den kan give et rigt materiale med dyrebar indsigt.

▪ Metoden kræver primært ressourcer i forberedelses- og fortolkningsfasen. I den mellemliggende fase er det brugerne, der gør arbejdet.

Cultural Probes kan give biblioteket et unikt perspektiv på sig selv eller dets omgivelser. Dette perspektiv tager sit udgangspunkt i brugernes personlige oplevelser og retter fokus imod de værdier og følelser, der præger brugernes verden. Metoden er meget åben i den forstand, at den lader det være op til deltagerne at skabe indholdet og bestemme, hvad der er væsentligt.

Bibliotekets rolle er derfor at sætte de overordnede rammer for deltagernes aktiviteter og dernæst at stå for tolkningen af materialet.

I Aarhus blev der gennemført en analog Cultural Probemed børnefamilier som deltagere i foråret 2008. ▪ Se mere her

Mobile Probes
Mobile Probes er et projekt, der har udviklet en digital version af den antropologiske metode Cultural Probes ved brug af mobiltelefonen. Dermed bliver det lettere at have en løbende dialog med brugerne, lettere at indsamle data og muligt at inddrage brugerne on the spot. Der er gennemført tre forløb med mobile probes i forbindelse med Aarhus-koncepterne. Første mobile probe blev afviklet over tre dage i foråret 2009, hvor temaet var børnefamiliers daglige liv og fælles aktiviteter. Probe nr. 2 startede under Kulturnatten oktober 2009 og fortsatte den følgende weekend. Temaet handlede især om familiers kulturaktiviteter. Det var ikke en statistisk valid brugerundersøgelse, men begge forløb gav vigtige ledetråde om børnefamiliers liv, ønsker og behov for biblioteker og kulturliv. Disse probes gav også vigtige input til Skattejagten, f.eks. om værdien af en præmie.

I den tredje probe deltog 20 børn i alderen 12-13 år fra to 6.klasser. Temaet handlede om børnenes liv og behov for læring, oplevelse, leg, medie- og kulturbrug og fællesskab med familie og venner. Denne probe gav vigtige ledetråde, bl.a. om at 12-13-årige stadig har behov for at opleve kultur og leg sammen med deres familier.

▪ Se mere på: www.mobileprobes.dk